Jagten involverer for de engelske stående hundes vedkommende typisk vidstrakt åbent land som marker, heder og fjeldheder. De kontinentale stående hunde anvendes i større grad også i mere varieret terræn og i skov. Jagten kan foregå enten som enkeltmandsjagt eller som fællesjagter med flere hunde, hundeførere og jægere. Fælles for de engelske stående hunde er høj fart og brede søg, men også en enorm vilje og evne til at tage stand. Hønsefugle som agerhøns og fasaner er de primære mål for jagten i det åbne land, ligesom dobbeltbekkasin på de våde enge. Derudover efterstræbes skovsneppe langs levende hegn og ryper på de skandinaviske fjelde mm. Derudover er mange tiltrukket af racerne ud fra deres udseende og stilen, hvormed de udfører deres arbejde.
Engelske stående hunde i Danmark
De engelske stående hunde, der hyppigst anvendes på dansk jagt, er:
- Pointer
- Breton
Irsk rød/hvid setter adskiller sig kun væsentligt fra irsk setter på farvekombinationen, men den ses efterhånden kun yderst sjældent herhjemme.
Herhjemme fastholdes specialiseringen af de engelske stående hunde i højere grad end for de kontinentale stående hunde. Sidstnævnte er dog også i opdrag avlet til alsidighed, og bruges i langt højere grad på f.eks. drivjagt og til eftersøg. Dog har mange glæde af bredt anvendelig jagthund, og få jægere medbringer trods alt to hunderacer på fuglejagt herhjemme. Man kan diskutere, om man i så fald ikke skulle have valgt en kontinental race i første omgang. Det er dog heldigvis op til den enkelte at beslutte. Hvis man hovedsageligt går på fuglejagt i det åbne land, men også lige kan drive en mindre skovsåt af en gang imellem, kan mange fristes til det. Det er den klassiske diskussion mellem specialisering og alsidighed, som man må afgøre med sig selv ved valg af hund.
Læs mere på Jæger og forfatter Mathias Vogdrup-Schmidt | Facebook og i min bog Danmarks Jagthunde.