top of page
  • Mathias Vogdrup-Schmidt

Irsk setter

Irsk setter er en tiltalende og elegant setter med udpræget stor jagtlyst og energi. Racen er blandt de hurtigste i gruppen og søger utrætteligt efter fugl. Dens store søg gør den velegnet til de åbne vidder, såsom stubmarker, heder og på fjeldet, men den kan også anvendes til jagt primært i åben skov. Racen tager resolut stand og er en pålidelig apportør efter skuddet. Som ung er racen ikke udelukkende interesseret i fuglevildt, men også hårvildt. Det ensidige fokus skal altså indlæres, men så er racen også virkelig en specialist i jagt på typisk hønsefugle.


Irsk setter - Jagthund - Mathias Vogdrup-Schmidt
Irsk setter

Racen klarer hårdt terræn med udpræget overskud og kan følge jægeren på krævende jagt flere dage i træk, hvor de tungere racer og kontinentale stående hunde ville være kørt trætte. Racen kan trænes som apporterende hund, også fra vand, men den anvendes langt overvejende som stående hund.


Irsk setter optræder både i jagtlinjer og som selskabshunde

Racen har på grund af sit indbydende væsen og ydre i høj grad været præget af avl til selskabshunde, så man skal være særlig opmærksom på at finde jagtlinjerne forud for køb. Til gengæld får man så også en stående hund i absolut topklasse.




Post: Blog2 Post
bottom of page