Støvere
Støvere skal vedholdende følge fod af hårvildt under jævnlig og tydelig halsen. Dette fortæller føreren og de udpostede skytter, hvordan drevet forløber. Samtidig lader det drevdyret vide, hvor hunden befinder sig. Drevdyret opfatter snart, at forfølgeren ikke kan følge trop, og sætter kun i rolige bevægelser afsted gennem terrænet. Ofte stopper det op, esser lidt og kigger bagud efter forfølgeren, hvorefter det lunter videre. Dette gør, at vildtet ofte bugter, altså løber i ring i stedet for at rende ud af såten. Herved kan drevet i roligt tempo passere de samme steder adskillige gange. Det er netop dette element, som jægerne udnytter.
Støverjagt
Støverjagt bedrives typisk i skovterræner eller større områder med relativt lille vildtbestand, hvor det kan være svært at dække såten ind. De terrænkendte jægere placerer sig nær kendte veksler og kan altså, som drevet forløber, flytte sig i terrænet for placering, hvor drevet bugter.
Herhjemme anvendes kun kortbenede racer, der også benævnes kortbenede drivende hunde.
Læs mere om dem her:
Anvendelsen er magen til jagten efter hare ræv med de langbenede støvere i vores nordiske nabolande. Disse arters fod er sværere at følge end for eksempel råvildtets. Netop derfor er de langbenede støvere ikke velegnede til samme jagtform på råvildt, da de hurtigt indhenter det.
Vildtarter, der jages med støvere
Støverne kan med fordel anvendes på jagt efter råvildt, hare og ræv. Ræv kan dog være vanskelig at jage på denne måde, da den herhjemme hurtigt søger i grav. Det lader sig ofte gøre at præge hunden på en eller flere ønskede vildtarter. Racerne anvendes også på jagt efter det større hjortevildt, hvoraf dåvildtet har størst tendens til at bugte under drevet. Racerne anvendes endda også på jagt af vildsvin. De kortbenede støvere er derfor velegnede til bevægelsesjagter på store terræner henvendt mod kronvildtet, der bevæger sig roligt og afventende langt foran hunden, hvilket giver gode skudchancer.
Skånsom jagt
En stor fordel ved jagt med støvere er, at det er meget skånsomt, da drevet oftest bare omhandler et enkelt dyr. Ligesom drevdyret hele tiden ved, hvor forfølgeren befinder sig, opfatter andet vildt på reviret, at faren trods alt er begrænset. Det er ikke usædvanligt at se drevet passere nær forbi andet vildt, der roligt om end opmærksomt esser videre.
Franske støvere
En række franske bassetracer såsom basset artesien normand, petit basset griffon vendeen og basset fauve de bretagne har samme egenskaber som støverne beskrevet her. Drevtider er i den korte ende for gruppen, hvilket gør dem oplagte til mindre terræner. De har dog ikke i væsentlig grad gjort deres entré på dansk jagt endnu.
