En beagle er ikke på samme måde kortbenet som de andre støvere: dreveren, gravhunde og bassetracerne, men i kraft af dens størrelse bruges den på omtrent samme måde som sine lavstammede fætre. Racen jager med højere hastighed end disse, men formår som oftest at få vildtet til at bugte fint alligevel. Racen anses af samme årsag af nogle for at være for hurtig til jagt på råvildt. Beaglen lader sig dog forholdsvist enkelt præge på specifikke vildtarter, hvis dette ønskes. Beaglen var oprindeligt en harehund, hvor benlængden har mindre betydning end ved råvildtjagt, og blev anvendt i større kobler. I dag bruges beaglen oftest enkeltvist til jagt på primært kanin, hare, ræv og råvildt. I flere lande anvendes beaglen stadig i kobler og bruges endda også til større hjortevildt og vildsvin.
Beagle på jagt
Racens søg er energisk og dristigt om end noget kortere end for eksempel dreverens, og beaglen er ikke helt så ukueligt vedholdende på fod af vildtet som denne. På trods af den højere fart er beaglen derfor velegnet til mindre terræner end dreveren. Beaglen halser ofte nuanceret med få markeringer på søget og efter optag med stigende intensitet på fod. Dette gør jagten til en fornøjelse og let at følge for jægerne.
Beaglen er ikke en lydighedshund, men reagerer fint på mental stimulering uden for jagtsæsonen. Racen er skabt til at følge fod af vildt under halsen og anvendes derfor sjældent til andre jagtformer. Den har tidligere optrådt i Schweissregistret i lille antal. Beaglen er en almindelig selskabshund, og selvom alle beagler stadig har jagtinstinktet intakt, skal man ved køb være ekstra påpasselig med at kontrollere forældrenes jagtlige meritter.
Læs mere på Jæger og forfatter Mathias Vogdrup-Schmidt | Facebook og i min bog Danmarks Jagthunde.