top of page
  • Mathias Vogdrup-Schmidt

Kleiner münsterländer

Kleiner münsterländer er ligesom sin større fætter, grosser münsterländeren, en meget alsidig jagthund, der bliver anvendt til et væld af jagtlige discipliner. Den alsidige anvendelse har været fokus i avlen, og racen er ikke på samme måde som andre stående hunde specialiseret i denne disciplin. Racen er intelligent og samarbejdsvillig og kan fokuseres i den retning, føreren ønsker, men alsidigheden er et kendetegn.


Kleiner münsterländer - Jagthund - Mathias Vogdrup-Schmidt
Kleiner münsterländer

Racen fungerer derfor udmærket som stående hund, ved apportering fra land og fra vand, på drivjagt samt på eftersøg. Racen optræder i lille antal i Schweissregistret. Den anvendes i nogle tilfælde (ligesom blandt andet tysk ruhåret hønsehund) til at jage og stille vildsvin. Racen er således usædvanlig skarp for et medlem af gruppen af stående hunde.


Kleiner münsterländer er helt på linje med de "store" hunde

Som stående hund og ved søg generelt arbejder den metodisk og grundigt, og dens ivrighed og tætte, beskyttende pels gør, at den klarer selv ufremkommelige partier i terrænet. Racen er den mindste af de tyske stående hunde, men er alligevel robust og udholdende. Et særkende for racen er dens evne til også at tage stand for harer.


Racen har fået ry for at være en stående hund for fritidsjægeren eller storbyjægeren, der kun sjældent kommer afsted på jagt. Dens størrelse og alsidighed gør, at den er nemmere at håndtere og stimulere på anden vis end flere andre hunde i gruppen. Racen er dog alligevel en førsteklasses jagthund for den aktive jæger.


For mere om jagt og jagthunde - følg mig på Facebook: Jæger og forfatter Mathias Vogdrup-Schmidt | Facebook





コメント


Post: Blog2 Post
bottom of page