top of page
Mathias Vogdrup-Schmidt

Grosser münsterländer

Grosser münsterländer er ligesom de fleste andre tyske stående hunderacer en meget bredt anvendelig race. De fleste øvrige kontinentale stående hunderacer kan anvendes til andre jagtformer, selvom avlen hovedsageligt har haft vægt på arbejdet som stående hund. De øvrige egenskaber opfattes som et plus, men ikke et speciale hos de fleste racer. Grosser münsterländer kan dog udføre og har et ganske højt niveau på stort set alle jagtlige discipliner.


Grosser münsterländer - Jagthund - Mathias Vogdrup-Schmidt
Grosser münsterländer

Grosser münsterländer er en generalist


Racen optræder i gruppen af stående hunde, men anvendes også med stort held som apporterende hund fra land og fra vand, på drivjagt samt eftersøg med mere. Søget er mellem- stort, og racen har en stor vilje til at apportere. Racen er blandt de racer, der ofte halser på fod af hårvildt under en drivjagt. Disse alsidige evner hænger fint sammen med racens umådelige aktivitetsniveau på jagten, og i kraft af sin tætte pels formår den at afsøge alle terrænafsnit, der ellers ville holde selv hårdføre hunde på afstand. Dertil er dens vildtinteresse og gåpåmod en god egen- skab ved eftersøg, som den også er velegnet til.


Racen er på samme tid selvstændig, samarbejdsvillig og førerorienteret og kan derfor, med den rette træning, anvendes præcist efter førerens hoved til forskellige discipliner på forskellige tidspunkter. Racens evner som stående hund kommer på grund af alsidigheden ofte til at stå lidt i baggrunden, hvorfor racen er mindre oplagt for jægeren, der udelukkende vil jage over stående hund.




Commentaires


Post: Blog2 Post
bottom of page