Jagthunde til fasanjagt udgøres med fordel af stødende hunde og apporterende hunde - i hvert fald på de stort anlagte godsjagter. På større fællesjagter med hagl efter primært fuglevildt er disse to grupper af jagthunde også de mest oplagte. Ja, selv på de almindeligt afholdte små hyggelige fællesjagter med hagl, hvor et korsortie eller en gruppe jægere driver et mindre skovstykke, en brakmark, nogle levende hegn osv. igennem, er disse jagthunde også de mest velegnede. Fasaner er ofte det mest talrige vildt, i hvert fald i det østlige Danmark, men der jages selvfølgelig også hare, råvildt, ræv, sneppe osv. afhængig af parolen.
Der er en grund til, at netop spanielracerne (de stødende hunde) og retrieverne (de apporterende hunde) er de absolut mest populære jagthunderacer herhjemme. Både er det et lovkrav at medbringe egnet apporterende hund, som kan udgøres af hunde fra begge grupper, men de danske jagtterræner og jagttraditioner fordrer netop førerorienterede racer, der kan holdes på forholdsvist afgrænsede arealer.
Det er sjældent muligt for jagtherrer og jagtfruer, som de er flest, frit at kunne sammensætte opbuddet af jagthunde på en jagtdag. Det er jo i praksis venner og bekendte, der er blevet inviteret og som kan deltage netop den dag med en given jagthund. For at få en så succesfuld jagt som muligt, og har man opbud af flere racer, kan man dog forsøge at tilrettelægge jagten efter hundenes fremavlede egenskaber.
De stødende hundes fineste opgave er at piske igennem alle terrænafsnit i kort afstand til sin fører i sin søgen efter fuglevildt og mindre hårvildt. Til denne opgave er de uovertrufne. Da de ligeledes arbejder så tæt på føreren, kan de "styres" på ganske små arealer. Det er praktisk på de små revirer i Danmark, hvor trafikerede veje aldrig er langt væk. Men såterne kan også drives af i adstadigt tempo uden at en hund "rydder" 2. såt for vildt, mens alle skytterne står på post ved 1. såt.
De apporterende hunde er fremavlet til af sidde ukoblet og roligt ved sin førers side og afvente kommando for en given apporteringsopgave. Føreren kan enten selv være skytte under jagten, men kan i mange tilfælde også stå en tak bag skyttekæden og udelukkende fokusere på hundearbejdet. De apporterende hundes opgave er altså at apportere for skytterne, der afventer det vildt, de stødende hunde driver frem til dem.
Dette er selvfølgelig ønskescenariet, der langtfra altid kan lade sig gøre. Men er det muligt at indrette sig sådan, selv med få eller kun 1 hund af hver race, vil man ofte opleve bedre jagtudbytte og roligere afholdte jagtdage. Og det gør ikke noget, at de stødende hunde og deres hundeførere skal bruge lidt længere tid på at drive såten igennem, hvis de ikke kan dække den hele på en gang. De stødende hundes evne til at finde og støde fasaner og andet fuglevildt op i så kontrollerede forhold kan ikke matches af andre racer.
De apporterende hunde, som labrador retrieveren, korttidsdrivende hunde, stående hunde m.fl. kan selvfølgelig også drive en såt i gennem udmærket, men man vil ofte opleve at de er for hurtige og/eller for store til de gængse små danske såter. Det er racer, der har andre specialer. De korttidsdrivende hundes fokus hårvildt, og kræver større såter end spaniels. Se en uddybende beskrivelse af deres jagtlige anvendelse her: Jagthunde til drivjagt - Knæk & Bræk! af Mathias Vogdrup-Schmidt (knaekogbraek.com). Læs mere i min bog Danmark Jagthunde og på Facebook.
Knæk og bræk!
Comentarios