Alpenländische dachsbracke er den mindste race af schweisshundene, men den kan i sporsikkerhed være med fuldt på linje med bayersk bjergschweisshund og hannoveransk schweisshund. Racen ligner i form mere dreveren og har derved ikke samme styrke til at affange og trække større vildt ned efter en hetz som de to større schweisshunde. Til gengæld stiller den i stedet ofte vildtet. Racen er avlet med fokus på eftersøgningsegenskaberne og ikke udseende, hvorfor den henvender sig til seriøse eftersøgningsjægere. Af de tre schweisshunderacer optræder den i det laveste antal i Schweissregistret.
Alpenländische dachsbracke bruges også korttidsdrivende hund eller støver
I nogle lande anvendes racen også som korttidsdrivende hund eller støver, hvor dens sporsikkerhed, tydelige halsen og dertil passende kropsform er oplagt. Den driver i lige grad mindre hårvildt som hare og ræv, som den driver større klovbærende vildt samt endda vildsvin. Trods racens kropsbygning klarer den selv uvejsomt og vanskeligt terræn uden større besvær. Drevtiderne ligger ofte på linje med dreverens, så den kræver forholdsvis store terræner. Hastigheden er lav, men det er netop formålet på jagt med støvere.
Racen er som de øvrige schweisshunde samt støvere og korttidsdrivende hunde selvstændig og ufatteligt optaget af eftersøg og af at drive vildt. Man skal derfor ikke forvente andre anvendelser til den. Racen kan blive mere almindelig herhjemme, hvis flere finder anvendelse til dens egenskaber som specialist i eftersøgninger samt som korttidsdrivende hund eller støver.
Racen i hjemmet
Alpenländische dachsbracke har stort jagtinstinkt og er ivrig på jagt og andre aktiviteter udendørs. Inde er den rolig og nyder tæt samvær med sin familie, hvor den er venlig over for børn og omgængelig også over for andre hunde og fremmede.
Følg mig på Facebook: Jæger og forfatter Mathias Vogdrup-Schmidt - Startside | Facebook